Telepsykiatri
Telepsykiatri er en behandlingsmetode, som er blevet brugt i USA og Australien siden 1959. Telepsykiatri kan defineres som “brug af telekommunikationsteknologi for at etablere forbindelse mellem klienter og behandlere med henblik på psykoedukation, diagnosticering og behandling”.
Behandlingscenter Den Lille Prins i København er det første og det eneste sted i Danmark hvor man bruger telepsykiatrisk metode i bedømmelse og behandling af psykiske lidelser. Udvikling af telepsykiatri i Danmark er blevet støttet af Indenrigs - og Sundhedsministeriet, Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefonden.
Metoden består i, at klienten og psykiater både kan se og høre hinanden ligesom ved direkte TV- transmitering. Det betyder at klienten kan modtage behandling i sin respektive kommune, mens psykiateren befinder sig i København.
Formålet med metoden i Danmark er:
- at muliggøre for klienter med anden etnisk baggrund end dansk at få psykiatrisk behandling på deres eget modersmål. Således vil den behandlingskrævende få en kvalificeret og hurtigere hjælp, uden behov for tolkebistand.
- at yde psykiatrisk bistand overfor danske borgere der hvor tilgang til professionel hjælp er besværliggjort pga. lange ventetider og/eller manglende ressourcer.
Hidtil er telepsykiatrien etableret i hhv.:
- Alkohol ambulatorium i Odense
- Psykiatrisk afdeling i Rønne, Bornholm
- Psykiatrisk afdeling i Svendborg
- Asylcentret i Jelling
For Kommunen betyder denne tekniske nyhed at kunne:
- henvise borgere af såvel dansk som udenlandsk herkomst mhp. psykatrisk speciallæge bedømmelse og evt. behandlingsforslag f.ex. i forbindelse med pensions- og revalideringssager.
- få mulighed for direkte rådgivning / information om aktuelle behandlingsforløb af sine klienter via telepsykiatri.
- spare både penge og tid idet der er hverken tolke – eller transport udgifter forbundet med den psykiatriske bistand.
For Sygehuset / Psykiatrisk afdeling betyder telepsykiatrien :
- at kunne få kvalificeret psykiatrisk hjælp de steder hvor der er mangel på læger
- at yde supervision og /eller undervisning af yngre læger i provinsens psykiatri
- at behandle patienter med anden etnisk baggrund via deres eget modersmål (spare transport og tolke udgifter , forkorte behandlings / indlæggelses tid )
- at kunne danne pårørende grupper for indvandrere og flygtninge som vil kunne få relevant information på eget modersmål.
