Ved personlighedsforstyrrelser kan det tage tid at opbygge tillid, forstå mønstre og afprøve nye måder at håndtere følelser og relationer på. Derfor er behandlingen ofte et længerevarende samarbejde frem for en hurtig løsning. Det betyder ikke, at forbedring er usandsynlig. Tværtimod kan målrettet psykoterapi gøre en reel forskel. [1]
Behandlingen bør tilpasses problemets karakter og sværhedsgrad. Ved borderlineproblematikker kan strukturerede terapiformer, herunder dialektisk adfærdsterapi, være relevante. Medicin er ikke i sig selv en generel behandling af personlighedsforstyrrelsen, men kan i nogle tilfælde bruges mod en samtidig lidelse efter særskilt vurdering. [2]
Et godt forløb har tydelige mål, en tryg relation og plads til både tilbageslag og fremskridt. Målet kan være færre kriser, bedre følelsesregulering og mere stabile relationer. Forandring sker sjældent fra den ene dag til den anden, men også små skridt kan ændre retningen. [3]
Referencer
- Zanarini MC, et al. Recovery from borderline personality disorder: 10-year follow-up. Am J Psychiatry. 2010.
- NICE. Borderline personality disorder: recognition and management. CG78.
- Storebø OJ, et al. Psychological therapies for people with borderline personality disorder. Cochrane. 2020.
Teksten er til generel information og erstatter ikke en individuel lægelig vurdering. Ved akut fare søges straks hjælp.