AI kan allerede føre lange samtaler, stille spørgsmål, forklare symptomer og guide mennesker gennem øvelser. Specialudviklede generative AI-systemer undersøges nu også som terapeutiske værktøjer, og de første resultater er interessante. Det betyder, at spørgsmålet ikke længere kun er science fiction: Kan AI udføre dele af terapi? Ja, sandsynligvis. Men det er noget andet end at kunne erstatte en terapeut.

Nogle dele af psykoterapi er relativt strukturerede. Psykoedukation, registrering af tanker og følelser, øvelser og hjemmearbejde kan i nogen grad digitaliseres. En chatbot kan være tilgængelig klokken tre om natten, hjælpe en person med at sætte ord på det svære eller øve en kommende samtale. For nogen kan det være det første skridt mod at søge professionel hjælp.

Men en samtale, der føles empatisk, er ikke automatisk terapi. AI skaber sprog ud fra mønstre i data; den har ikke egen erfaring, krop eller professionelt ansvar. En terapeut vurderer også pauser, tonefald, ændringer over tid, medicin, fysisk sygdom, sociale forhold og risiko. Og terapeuten skal kunne opdage, når samtalen ikke længere er nok, og der er behov for anden eller mere intensiv hjælp.

Der opstår også en ny udfordring, når AI ikke længere opleves som et værktøj, men som en relation. En person med social angst kan i begyndelsen have stor glæde af at tale med en AI, fordi det føles lettere og mindre krævende end kontakt med andre mennesker. Men hvis den digitale relation gradvist erstatter den eksponering for menneskelig kontakt, som personen faktisk har brug for, kan hjælpen ende med at fastholde undgåelsen. Det relevante spørgsmål er derfor ikke kun, om samtalen føles god, men om den hjælper personen videre i livet.

AI kan få en vigtig rolle i psykoterapi som støtte til psykoedukation, forberedelse, øvelser og opfølgning. Den kan også hjælpe terapeuten med at arbejde mere effektivt. Fremtidens spørgsmål er derfor måske ikke, om AI erstatter terapeuten, men om terapeuter, der bruger AI klogt, vil erstatte dem, der ikke gør. Den menneskelige relation, vurdering og ansvarlighed skal dog fortsat være kernen.