Ordet personlighedsforstyrrelse kan opleves som tungt. Nogle frygter, at det betyder, at deres identitet er forkert eller ikke kan ændres. Men en diagnose beskriver et mønster af vanskeligheder, ikke menneskets værdi. Diagnoser skal bruges som redskaber til bedre hjælp, ikke som etiketter, der følger nogen overalt. [1]

En grundig vurdering undersøger både styrker og sårbarheder, livshistorie, relationer og andre psykiske lidelser. Traumer, ADHD, depression og angst kan påvirke adfærd og skal overvejes. Kulturelle forventninger til følelser og relationer varierer også og bør ikke forveksles med sygdom. [2]

Mennesket skal deltage aktivt i forståelsen af sine problemer og valg af behandling. En forklaring, man kan genkende sig selv i, kan skabe håb og samarbejde. Det vigtigste spørgsmål er ikke kun “Hvad hedder diagnosen?”, men “Hvad gør livet svært – og hvad kan faktisk ændres?” [3]

Referencer

1. WHO. ICD-11 includes a dimensional approach to personality disorders. 2024.
2. WHO. ICD-11 Clinical descriptions and diagnostic requirements for mental disorders. 2024.
3. NICE. Borderline personality disorder: recognition and management. CG78.

Teksten er til generel information og erstatter ikke en individuel lægelig vurdering. Ved akut fare søges straks hjælp.