Mange forbinder ADHD med et barn, der ikke kan sidde stille. Hos voksne kan billedet være et andet: en person, der ser rolig ud, men indvendigt kæmper for at fastholde opmærksomhed, organisere opgaver eller afslutte det, der allerede er begyndt. Man kan være dygtig, engageret og samtidig bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på helt almindelige dage. [1]
Det er ikke kun et spørgsmål om koncentration. Nogle oplever indre rastløshed, impulsive beslutninger, tidsblindhed eller vanskeligheder med at regulere følelser. Andre har udviklet omfattende strategier for at kompensere. Det kan få omgivelserne til at overse problemerne, mens personen selv betaler prisen med stress, træthed og lavt selvværd. [2]
ADHD kan ikke afgøres ud fra enkelte symptomer eller en internettest. En faglig udredning undersøger udviklingen fra barndommen, symptomer på tværs af situationer og andre mulige forklaringer. Målet er ikke blot at få en etiket, men at forstå, hvorfor hverdagen er blevet vanskelig – og hvad der kan hjælpe. [3]
Referencer
- Faraone SV, et al. The World Federation of ADHD International Consensus Statement: 208 Evidence-based Conclusions. Neurosci Biobehav Rev. 2021.
- NIMH. Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD). National Institute of Mental Health.
- NICE. Attention deficit hyperactivity disorder: diagnosis and management. NG87.
Teksten er til generel information og erstatter ikke en individuel lægelig vurdering. Ved akut fare søges straks hjælp.