“For lidt og for meget fordærver alting.” Det gamle danske ordsprog handler om at undgå yderligheder [1]. Det passer også godt til det digitale liv, men det betyder ikke, at der findes ét magisk antal minutter, som er rigtigt for alle.

Forskningen peger på, at forholdet mellem skærmtid og trivsel ikke nødvendigvis er enkelt. Moderat brug kan i nogle sammenhænge være bedre end både meget lidt og meget omfattende brug, men resultaterne er omdiskuterede og kan ikke bruges som en fast opskrift [2].

Det er også svært at måle skærmtid præcist. Når vi selv skal huske, hvor meget vi har brugt telefonen, kan svaret afvige tydeligt fra telefonens faktiske registrering [3]. Derfor bør vi ikke lægge for stor vægt på ét tal.

Måden, vi bruger skærmen på, kan være mindst lige så vigtig som minutterne. Passiv brug – for eksempel at scrolle videre uden at tale med nogen eller skabe noget selv – er ofte forbundet med mere sammenligning og lavere trivsel. Aktiv brug som direkte beskeder, videosamtaler eller kreativt indhold kan derimod styrke kontakten til andre [4].

Der er også forskel på målrettet og tvangspræget brug. En sprog-app, en digital træningsplan eller en samtale med en pårørende har et tydeligt formål. Konstant kontrol af telefonen, frygt for at gå glip af noget og brug sent om natten er oftere forbundet med uro og dårlig søvn [5].

App-grænser og skærmpåmindelser kan være nyttige, men de fungerer mest som en bremse. Vi har også brug for et rat: en idé om, hvad vi faktisk ønsker at bruge teknologien til [2].

Et praktisk spørgsmål kan derfor være: Hvad tog skærmen tid fra i dag – søvn, bevægelse, arbejde eller samvær? Eller gav den mig kontakt, viden og glæde?