Det, der dukker op på vores skærm, er ikke tilfældigt. Sociale medier lærer af det, vi stopper ved, klikker på, ser færdigt eller deler. Derefter får vi mere af det samme.

Algoritmens mål er som regel at fastholde vores opmærksomhed. Den vælger ikke nødvendigvis det mest sande, det mest nuancerede eller det, der er bedst for vores mentale sundhed [1]. Hvis en person ser flere videoer om sygdom, kan strømmen hurtigt blive fyldt med sygdom. Hvis en ung ser meget indhold om vægttab, kan der komme mere og mere ekstremt indhold om krop og mad.

Derfor er digital dannelse også en del af mental sundhed. Medierådet for Børn og Unge fremhæver, at unge bør forstå mekanismerne bag personlige anbefalingsalgoritmer [2]. Forskning peger desuden på, at mennesker, som ved, at deres feed er udvalgt og styret af engagement, kan forholde sig mere aktivt og kritisk til indholdet [3].

Skærmgrænser kan hjælpe, men de er kun en bremse. Vi har også brug for et rat, der fører os i en bedre retning. Det kan betyde at slå unødvendige notifikationer fra, stoppe med at følge konti, der gør os utilfredse, vælge bestemte tidspunkter til nyheder og bevidst opsøge indhold, der giver viden, ro eller fællesskab.

Et godt princip er: Man bør tro på meget – og tvivle på alt. Vi kan tro på teknologiens muligheder og samtidig stille spørgsmål til det, den viser os.

Prøv jævnligt at spørge dig selv: Hvorfor ser jeg dette? Hvem har valgt, at det skulle vises? Hvordan har jeg det bagefter? Hvad vil jeg gerne have mere – og mindre – af?

Det er ikke realistisk at leve uden digitale medier. Målet er heller ikke at gøre teknologien til en fjende. Målet er at bruge den mere bevidst, så vi selv holder fast i retningen.