En person med social angst kan have stor glæde af et trygt onlinefællesskab og måske tage det første skridt mod kontakt med andre. Men hvis onlinekontakt bliver en måde helt at undgå møder ansigt til ansigt, kan den også være med til at fastholde angsten [1].

En person med depression eller lavt selvværd kan være mere følsom over for manglende likes, kritik eller billeder af andres tilsyneladende perfekte liv. En udadvendt person kan derimod bruge de samme platforme til at vedligeholde venskaber og skabe nye kontakter [1].

Alder betyder også noget. Unge er ofte mere følsomme over for kammeraternes vurdering, udelukkelse og social sammenligning. Ældre mennesker kan derimod få stor glæde af digitale samtaler med familie og venner og dermed opleve mindre ensomhed [2].

Søren Kierkegaard lagde vægt på “den enkelte” – det konkrete menneske, som ikke blot skal forsvinde i mængden [3]. Den tanke passer godt til digital mental sundhed. Vi kan ikke forstå et menneskes digitale liv ved kun at tælle minutter. Vi må spørge, hvad teknologien betyder for netop dette menneske.

Derfor skal vi ikke skære alle over én kam. Et ungt menneske med kropsusikkerhed kan have brug for hjælp til at rydde op i sit feed. En ældre person, der bor alene, kan måske have gavn af mere digital kontakt. En person med ADHD kan have glæde af digitale påmindelser og samtidig blive meget forstyrret af konstant lyd og notifikationer.

God vejledning begynder derfor ikke med en universel regel. Den begynder med nysgerrighed: Hvad hjælper dig? Hvad gør dig urolig? Hvad mister du kontrollen over? Og hvad giver dig kontakt, viden eller glæde?