En telefon kan give adgang til familie, undervisning, musik, kunst, sundhedsinformation og fællesskab. Den kan også fylde dagen med urealistiske kropsidealer, konflikter, skjult reklame, mobning og skræmmende nyheder.

På sociale medier ser vi ofte andres udvalgte højdepunkter. Vi sammenligner måske vores almindelige tirsdag med en influencers ferie, træning, bolig og udseende. Forskning viser, at eksponering for mennesker, der virker mere attraktive eller succesfulde, kan påvirke selvvurdering og følelser negativt [1]. Sammenhængen er særlig vigtig for mennesker, som allerede er usikre på kroppen eller har depressive symptomer [2].

Danske børn og unge fortæller samtidig, at sociale medier både giver fællesskab og pres. Børns Vilkår beskriver, hvordan mobilen er en central del af hverdagen, men også hvordan influencere, kropsidealer, ubehagelige videoer og endeløst indhold fylder meget [3], [4].

Et andet eksempel er doomscrolling: man læser én negativ nyhed efter den anden om krig, sygdom eller katastrofer. Man søger måske overblik, men kan ende med mere uro og en følelse af hjælpeløshed [5]. Cybermobning og giftige samtaler på nettet er forbundet med depression, angst og selvskade, især blandt unge [6].

Digitalt indhold kan heldigvis også virke opbyggende. En ældre person kan finde et fællesskab. En ung kan lære at spille guitar. En stresset medarbejder kan bruge en naturvideo eller en guidet øvelse til at falde til ro. Kreative programmer, undervisning og nogle spil kan give fordybelse og oplevelsen af at mestre noget [5].

Det afgørende er derfor ikke kun, om vi er online. Det er også, hvad vi lukker ind. Ligesom vi vælger vores mad, kan vi vælge en sundere digital kost: mere af det, der giver viden, kontakt og mening – og mindre af det, der efterlader os urolige, misundelige eller udmattede.